Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores arbejde med sprog

 I Odder Kommune er der fokus på, at alle børn i løbet af deres tid i dagtilbud udvikler stærke sproglige kompetencer.

"Alle børn og unge skal udvikle så gode sproglige kompetencer og literacy færdigheder, som de kan, uanset social baggrund."

Dette er vigtigt, da sproget har stor betydning for barnets trivsel, og måde at møde verden på. Sproget er vigtigt for barnets personlige og sociale udvikling, da sproget er vores vigtigste middel til at fortælle andre mennesker om, hvad vi gerne vil, har behov for, kan lide osv. Sproglige kompetencer er også afgørende for tilegnelse af læring, et godt sprog giver et godt udgangspunkt, når barnet senere i skolen skal lære at læse.

I Dagtilbud Øst anerkender vi vigtigheden af, at alle børn føler sig set, hørt, forstået og har mulighed for at udtrykke sig og give sin mening til kende. Derfor arbejder vi med sprogstimulerende aktiviteter i vores dagligdag med børnene:

  • På stuen
  • Til samling
  • Ved højtlæsning
  • I hverdagsaktiviteter og -rutiner
  • Bevidst arbejde med at fremme børnenes evne til turtagning i dialogen
  • Udvide børnenes ordforråd
  • Skabelse af miljøer, som understøtter børnenes opmærksomhed på lyd og skrift
  • Afholdelse af temauger - fx rimeuge og højtlæsningsuge i samarbejde med Odder Bibliotek

Herudover samarbejder vi med tale-høre konsulenten i forhold til børnenes sproglige udvikling.

I hver enhed er der ansat en sprogpædagog, der er med til at understøtte sprogarbejdet i hverdagen. Disse er med til at:

  • Give sparring, vejledning og inspiration omkring det sproglige arbejde
  • Planlægge, gennemføre og evaluere de sproglige indsatser i dagtilbuddet
  • Afholde små gruppesamlinger med tid og ro til at fordybe sig i aktiviteter uden forstyrrelser fx dialogisk opløsning, vendespil, rim og remser osv.

Vi bruger sprogscreening og -vurderinger til at vurdere børnenes sproglige udvikling. Resultatet af disse kan give personalet et billede af, om der skal laves en særlig sproglig indsats.

Du kan læse mere om vores arbejde med sprog på Odder Kommunes hjemmeside her.