Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Asgård

Velkommen til Asgård

Asgård består af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.

Adressen er Østermarksvej 21 B.

Inderum

I midten af vores hus har vi et fællesrum – vores multirum, hvor børnene har mulighed for både bevægelse og fordybelse:

  • At boltre sig på bevægelsesbaner
  • At klatre på klatrevæggen
  • At spise madpakker i små grupper af børn
  • At fordybe sig i en leg med LEGO eller lignende
  • At danse
  • At lege på tværs af stuer
  • At afholde samlinger og temabaseret aktiviteter, fx julesamlinger

Uderum

Vores hyggelige legeplads er inddelt i to med en låge, der adskiller dem. Børnene har mulighed for at bevæge sig på begge steder, men på denne måde kan vi tilgodese begge børnegruppers behov. På legepladsen har vi blandt andet:

  • En stor sandkasse
  • Gynger og sansegynge
  • Et spisehus
  • Flere bakker – hvor der kan rulles, trilles og rutsjes
  • Grønne oaser i forskellige størrelser
  • En hule af piletræer
  • Et hyggeligt shelter – hvor man kan kravle op på taget, hvis man tør.
  • Masser af træer og buske med diverse krible krable dyr og gemmesteder
  • Bålplads til madlavning og sang

Hjerterum

I Asgård værner vi om det gode børneliv og vi arbejder professionelt og fokuseret med vores pædagogik, så alle børn har de rette betingelser for trivsel, udvikling, læring og dannelse. 

Vi er optaget af at skabe læringsmiljøer gennem hele dagen, som tilgodeser det enkelte barn i dets nærmeste udviklingszone. Vi arbejder ud fra et ressourcesyn med fokus på børns styrker – og vi støtter og guider børn i deres udvikling med positive forventninger og en kærlig, anerkendende tilgang. På den måde får de både lyst til og mod på at lære nyt.

I Asgård arbejder vi ud fra et fælles børnesyn, et fælles værdigrundlag og den styrkede pædagogiske læreplan, som tilsammen udgør fundamentet for vores praksis og danner rammen omkring dit barns hverdag i Asgård.

Læs mere om vores fundamenter her: