Tryghedscirklen er en pædagogisk og psykologisk model, der bruges til at forstå og støtte børns behov for tryghed i relationen til deres forældre eller omsorgspersoner. Cirklen illustrerer, at barnet hele tiden bevæger sig mellem at udforske verden og at søge tilbage for at få tryghed.
Odder Kommune tilbyder forældreforløb i tryghedscirklen. Læs mere om dette forløb ved at klikke her.
| Cirklen | Barnet | Den voksne omsorgsgiver |
|---|---|---|
| Øverst på cirklen | Barnet har brug for en sikker base for at udforske, lege og lære i verden. | Omsorgsgiver skal være barnets sikre base. Den voksne skal støtte barnets nysgerrighed og give barnet frihed til at gå ud i verden. |
| Nederst på cirklen | Barnet søger tilbage til omsorgspersonen, når det er utrygt, ked af det eller træt. | Omsorgsgiver skal være barnets trygge havn. Den voksne skal kunne trøste, beskytte og give følelsesmæssig nærhed. Her er det centralt at kunne "holde barnets følelser" - at rumme glæde, nysgerrighed, vrede, frygt og sorg uden at afvise eller overvælde barnet. |
