Velkommen til Børnehuset Egholm
Børnehuset Egholm er en integreret institution på stedet Egholmgård. Her går cirka 45 børnehavebørn og 23 vuggestuebørn.
Adressen er Egholmsvej 2.
Inderum
Vuggestuen og børnehaven har hver to lokaler og deler et stort fællesrum.
Børnehavens fysiske rum og rammer er indrettet med forskellige funktioner og aktivitetsmuligheder. Personalet tilrettelægger og indretter Børnehuset med møbler, materialer og legetøj, så børnene udfordres og inspireres i deres udvikling og leg.
Børnehavebørnene har mulighed for at besøge vuggestuen, hvis de har lyst til det – og inden opstart i børnehaven, har vi også en tradition med, at vuggestuebarnet kommer på ugentlige besøg i børnehaven med en lille gruppe, samt en voksen fra vuggestuen.
Uderum
Rundt om Børnehuset ligger vores legeplads, som har
- Grønne arealer
- Cykelbane
- Bålhytte
- Klatretårn
- Gynger
- Rutsjebaner
- Bakker
- Hyggelige kroge
Vuggestuen har mulighed for både at lege på en afgrænset del af legepladsen, og kan også bruge hele området, hvis der er behov for det. Legepladsen er en stor del af vores udeliv, som vi løbende arbejder med at vedligeholde og forbedre. Vi er ude hver dag året rundt – i sommerhalvåret er vi ude det meste af dagen, hvor vi om vinteren er ude i cirka to timer dagligt.
Hjerterum
I Børnehuset Egholm værner vi om det gode børneliv og vi arbejder professionelt og fokuseret med vores pædagogik, så alle børn har de rette betingelser for trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi er optaget af at skabe læringsmiljøer gennem hele dagen, som tilgodeser det enkelte barn i dets nærmeste udviklingszone. Vi arbejder ud fra et ressourcesyn med fokus på børns styrker – og vi støtter og guider børn i deres udvikling med positive forventninger og en kærlig, anerkendende tilgang. På den måde får de både lyst til og mod på at lære nyt.
I Dagtilbud Øst arbejder vi ud fra et fælles børnesyn, et fælles værdigrundlag og i den styrkede pædagogiske læreplan, som tilsammen udgør fundamentet for vores praksis og danner rammen omkring dit barns hverdag i Børnehuset Egholm.
Læs mere om vores fundamenter her: