Årets traditioner
Vi holder liv i traditionerne i børnehuset, fordi vi ser vigtigheden i, at årets små og store begivenheder styrker fællesskabet i Hou. Vi er dog også åbne for at traditioner kan fornyes og nye kan opstå, og vi hilser nye tiltag velkommen hos os.
Vi er glade for disse mærkedage. De skaber en festlig kontrast til hverdagene i året, og er med til at styrke det store fællesskab med hinanden på kryds og tværs af alder samt med Jer, forældre.
I vil altid få særskilt information og invitation til årets faste begivenheder enten på jeres barns garderobeplads, på forældreintra eller på et opslag ved opslagstavlen.
Gældende for børnehaven
- Motorik for børnehavebørn
I samarbejde med skolen arrangerer vi at børnene kan gå i gymnastiksalen på skolen to gange ugentligt, og i Hou hallen 1 gang om ugen. Det er de faste voksne sammen med børnehusets ældste grupper, der tager afsted til motorik. - Goddaw'fest og fælles spisning (august)
- Krabbetur/krabbeuge (august)
- Bedsteforældredag (September)
- Halloweenfest (Oktober)
- Juletræ I Brugsen (december)
- Luciaoptog (December)
- Børnejulefrokost ( December - og hvor vi gerne vil have lidt hjælp på dagen fra jer forældre/bedsteforældre)
- Pyjamas fest (januar)
- Fastelavn (februar)
- Afslutningsfest for de kommende 'Spirer' (marts)
- Store Hot-dog grilldag (maj)
- Tunøtur (juni).
Gældende for vuggestuen
- Bedsteforældredag (September)
- Sommerfest (september)
- Halloweenfest (Oktober)
- Børnejulefrokost ( December - og hvor vi gerne vil have lidt hjælp på dagen fra jer forældre/bedsteforældre)
- Pyjamasfest (januar)
- Fastelavn (februar)
- Tunøtur - for de ældste i vuggestuen (juni).