Vores hverdag er aldrig skrevet i sten. Nogle dage er der behov for at følge den fastlagte rytme, andre dage er der behov for afvigelser. Vi vil altid have øje for de behov, der opstår hos både det enkelte barn og den samlede børnegruppe.
Atmosfære, tryghed og fællesskab
Vi har fokus på at give børnene en hverdag med nærvær, tryghed og fællesskab. Her er plads til smil, små og store venskaber og glæden ved at være sammen. Fra morgenen bliver børnene mødt med ro og varme, så de kan lande i legen og føle sig som en del af fællesskabet. Dagen er fyldt med små øjeblikke, hvor børnene bliver set, hørt og får lov til at tage initiativ i legen.
Vi arbejder aktivt for, at der skabes fællesskab på tværs af hele Egetræet. Derfor har vi valgt at have tre fællesdage om året på tværs af børnehave og vuggestue:
- Diskofest
- Høstfest
- Motionsdag
Hverdagsrytme i overblik
Dagen starter roligt med at åbne huset i fællesskab, vuggestuen og børnehaven sammen. Her kan børnene lege på tværs og finde sig til rette i fællesskabet. Formiddagen byder på forskellige aktiviteter, som kan være fx musik og krea. Børnene inddeles i større og mindre grupper afhængig af aktiviteten og børnegruppens behov.
I løbet af hverdagen prioriterer vi udelivet i høj grad. Vi nyder godt af vores store naturskønne legeplads, hvor vi også har geder og kaniner, som børnene er med til at passe. Vuggestuen har deres egen legeplads, hvortil de kan trække sig tilbage, hvis der er behov for det. Og hvis man føler sig særligt modig, kan man også banke på døren ved Heksehuset, og se om hun skulle være hjemme...
Vuggestuen har også ladcykler, som de bruger, når de skal en tur ud i det blå.
| 📌 KORT FORTALT om Egetræet |
|---|
| • Tryghed, nærvær og glade fællesskaber • Leg, kreativitet og sociale oplevelser i løbet af dagen • Bevægelse, udforskning og oplevelser i natur og nærområde • Børnene deltager aktivt og tager initiativ i deres hverdag |
| 📌 DE 5 UNDTAGELSER Hvert dagtilbud har 5 undtagelser ift. Odder Kommunes nul-sukker-politik: |
|---|
|