Egetræet har en stor, grøn og udfordrende legeplads. For at have et øje på børnene, fordeler personalet sig så vidt muligt på området. Vuggestuen har et indhegnet område med sandkasse, scootere med mere, hvor de mindste kan lege i fred og sikkerhed. Vuggestuen benytter både det indhegnede område og det samlede udeareal, hvor børnehavebørnene udfolder sig.
Vi bruger vores udefaciliteter hele året rundt og arbejder løbende på at vedligeholde, forny og forbedre mulighederne for oplevelser og udfordringer i børnenes leg. Børnene deltager i arbejdet med at vedligeholde og forbedre området i den udstrækning, det er lærerigt, sjovt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Vi har en unik legeplads. Ingen klatrestativ, men høje træer, masser af buske og grønt. Gårdens dyr, geder og kaniner holder til på Egetræets legeplads.
I gården er der mulighed for at cykle og køre på mooncars.
NB: Af hensyn til børnenes sikkerhed accepterer vi ikke snore, tørklæder og lignende lange genstande i børnenes tøj og legetøj.